Kunstforeningen Limfjorden

Vi støtter det lokale kunstliv

Kunstforeningen Limfjorden

Kunstforeningen Limfjorden

Vi støtter det lokale kunstliv

Kunstforeningen Limfjorden

Den censurerede Efterårudstilling 2025

Efter en hektisk aktivitet i weekenden er censureringen til Kunstforeningen Limfjorden veloverstået. En stor tak til alle kunstnere, som sendte værker ind – uden jer ingen udstilling. 😊

Også en stor tak til de kompetente og engagerede censorer billedkunstner og grafikker Else Ploug Isaksen, billedhugger Thomas Andersson og billedkunstner og grafikker Lars Svanholm. Der blev livligt diskuteret og mange meninger og overvejelser blev drøfter i forhold til de enkelte værker.

Til sidst en stor tak til keramiker Susie Asbæk for brug af foto af hendes keramiske krukke, som har prydet Limfjordens plakater det sidste år. 

🌿 Fernisering lørdag d. 4. oktober kl. 13 – 16 🌿
Sted: Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter Gimsinghoved 1, Struer.
Alle er velkomne.

Se kataloget fra udstillingen her: Katalog 2025     

Længere nede på siden kan du læse om årets Censorer

Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling 2025

Se fotos fra Den Censurerede Efterårsudstilling 2025 nedenfor.
Nummeret på billederne henviser til værknummeret i kataloget.
Tryk på billedet for at se værket i sin helhed.

Læs om Censorteamet 2025:

Lars Svanholm – maler og grafiker. Genganger i censorteamet 2025

Lars Svanholm skriver om sig selv og sin kunst:

Censurerede udstillinger har gennem mange år udgjort et væsentligt omdrejningspunkt i min kunstneriske praksis, da jeg i mine unge år så denne type udstillinger som blåstemplinger af mine værker. Derfor er jeg glad for selv at kunne gøre min indflydelse gældende i udvælgelsen af kunstværker til kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling 2025.

Jeg debuterede således som maler på Kunstnernes Sommerudstilling i 1989 og som grafiker på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1991, og siden har jeg blandt andet udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling og på Kunstnernes Påskeudstilling.

Efterfølgende har jeg udstillet på et utal af gallerier, kulturinstitutioner og kunsthaller. Den mest omfattende udgjorde udstillingen ‘Dybt Trykt’ på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor jeg i 2010-11 udstillede næsten 100 grafiske tryk.

Stilistisk har jeg bevæget mig i genrer forankret i figuration og diverse versioner af abstraktion. I de senere år dog med elementer fra ekspressionismen. Alt er dog til forhandling i mine værker, som samlet set er et udkomme af simple iagttagelser hjemmefra eller på rejser.

 

Foto: Lars Bay

Om Lars Svanholm:

– som billedkunstner overvejende autodidakt
– medlem af Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunstnere og Kunstformidlere og Foreningen Dansk Grafikere.
– Har blandt andet undervist på Silkeborg Kunstskole, Herning Billedskole og Den Kreative Skole i Silkeborg.
– Har tidligere været kunstfaglig repræsentant i Århus Kunstbygnings (nu Kunsthal Aarhus) udstillingsudvalg.
– Er som grafiker repræsenteret i Museum Jorns samling i Silkeborg.
– Har beskæftiget sig med kunst som skribent og kritiker på blandt andet Kunsten.nu, i Kunstavisen, dagbladet Jyllands-Posten og portalen Kulturinformation.org
– Har desuden afholdt åbningstaler, foredrag, musikalske performances og har været censor på flere udstillinger, heriblandt Inside i Kunstpakhuset i Ikast, Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, Bjerringbro Kunstforenings Censurerede udstilling samt Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling i 2024.
– Bor og arbejder i Silkeborg

Læs mere her: Lars Svanholm


Else Ploug Isaksen – billedkunstner

Billedkunstner Else Ploug Isaksen bearbejder og undersøger fragmenter og udsnit af virkeligheden gennem et malerisk, farvet udtryk og via digitale medier som fotografi og video. Værkerne har installatorisk karakter.

Motiver kan være personlige referencer og relationer, velkendte dagligdagsting og -tilstande, øjebliksbilleder og stemninger. Det er opgraderinger af det daglige, det store og det næsten ubemærkede flygtige, hun kredser om.

Senest har hun begivet sig på en rejse ud i space med motiver af himmellegemer og andre vilde naturfænomener, udført som collager.

Se mere her: Else Ploug Isaksen


Thomas Andersson – Billedhugger

Thomas skriver om sig selv og sin kunst:

Jeg arbejder primært som billedhugger, men mange andre medier kan komme i spil. Jeg har siden 2012 haft min egen kunstskole – Skulpturskolen, der holder til i mine værksteder i Skanderborg.

Hans Struve til en udstillingsåbning (uddrag):

Convoj er et fantastisk projekt: Her viser Thomas Andersson , at alt kan bruges til, eller forandres til et kunstnerisk udsagn: rimfrost, mælkebøtter, brugte præservativer, sne, hashplanter for lige at nævne et par eksempler, og at man via de trykte – og ikke mindst de sociale medier – kan starte en debat om kunstens vilkår og muligheder og om kunstens interaktion med marked og samfund. Og så det er ikke engang kedeligt, skulle jeg hilse at sige.

Læs mere her: Thomas Andersson