Årsbrev 2020

Året 2020

Rigtig godt nytår 2020 og tak for de gode stunder vi har haft i 2019.

 

Her er datoér for 2020, som du allerede nu kan sætte i kalenderen. Du vil også få huskemails sendt ud, hvis du er tilmeldt vores mailservice.

 

Lørdag d. 18. januar kl. 14 – Nytårskur i Galleri Anna Bjerre.

Censor fra EC 2019, Jens Chr. Jensen vil være repræsenteret på udstillingen med

et udsnit af hans malerier og skulpturelle værker.

Der vil være heksebryg og kaffe på kanden.Vanen tro er der sødt til ganen.

 

Tirsdag d. 17. marts kl 19. – Generalforsamling 2020 . Nr. Nissum Seminarium

Til dem, der har lyst at spise aftensmad, mødes man kl 18.00.

Tilmelding til maden er nødvendig. Prisen vil være omkring de 100,- incl. et glas vin.

Ordinær generalforsamling starter som vi plejer kl. 19-21.30. Dagsorden kommer senere.

I løbet af aftenen vil der blive trukket lod om de indkøbte kunstværker.

Se vores indkøb på hjemmesiden.

 

Palmesøndag d. 5. april kl. 14 – Åbning af Påskeudstillingen 2020

Lemvig Gymnasium Romvej 30, 7620 Lemvig

 

Lørdag d. 3. oktober kl. 14 – Åbning af Den Censurerede Efterårsudstilling 2020

Udstillingsperioden er 3. oktober – 1. november 2020 (Mandag lukket)

Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter i Struer

 

Kontingentbetaling bliver udsendt i et separat brev på mail. Har du ikke modtaget dit årstryk for 2019 i form af en kakkel udført af Mariane Majgaard, kan du få den udleveret ved Anna Bjerre i Resen. Skaffer du et nyt medlem til foreningen, får du udleveret en god flaske vin som tak for hjælpen.

Husk at melde til kasserer hvis du får ny e-mail. Derved får du besked om lokale udstillinger i området. Skriv til kasserer@limfjorden.com

Find også disse oplysninger på: www.limfjorden.com

Vi glæder os til at se dig i 2020

Venlig hilsen, på vegne fra hele bestyrelsen, Ulrikka Ikjær Buskov