Download Årsbrevet 2025: HER
Kunstforeningen Limfjorden. Årsbrev Januar 2025
Kære medlem af Kunstforeningen Limfjorden
Rigtig godt nytår.
Vi håber, at du er kommet godt igennem 2024 og er parat til at tage hul på nye spændende kunstoplevelser i 2025. Her får du datoer for Kunstforeningen Limfjordens kommende aktiviteter i 2025, så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen.
Årstryk-udstilling hos Galleri Bjerre Keramik v. Anna Bjerre – Lemvigvej 13, 7600 Struer.
Det er med stor fornøjelse, at vi kan afsløre, at maleren Finn Have er kunstneren bag Årstrykket for 2025. Som altid laves der en udstilling med Årstryk-kunstneren. Det er også tilfældet i år. Der er fernisering søndag d. 26. januar kl. 14. Der vil være kaffe på kanden og lidt sødt til ganen. Vi glæder os til at vise værker af Finn Have. Udstillingen varer til og med søndag d. 2. marts 2025.
– På udstillingen kan du få udleveret dit årstryk, såfremt du har betalt kontingent for 2024.
Generalforsamlingen tirsdag d. 11. marts kl. 19.00. Sted: VIA – Nørre Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig
Vi starter kl. 18 med fællesspisning for dem, der har lyst til dette. Tilmelding hertil er nødvendig. Mere info om det senere. Derefter afholdes den ordinære generalforsamling kl.19.00 – 21.30. Dagsorden udsendes senere. I løbet af aftenen bliver der trukket lod om de indkøbte kunstværker. Se kunst-indkøbene på hjemmesiden.
Påskeudstillingen – med inviterede kunstnere.
Fernisering: Palmesøndag 13. april kl. 13-16. Sted: Lemvig Gymnasium, Romvej 30, 7620 Lemvig
Udstillingen er derudover åben 17. – 21. april – hver dag kl. 11.00-16.00.
Den Censurerede Efterårsudstilling:
Fernisering: lørdag d. 4. oktober kl. 13.00. Sted: Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter i Struer.
Udstillingsperiode: 4. oktober – 2. november, hver dag kl. 11.00 -16.00, mandag lukket.
Udflugt 2025:
Vi har tanker om at planlægge en udflugt. Mere info om dette senere.
Kunstforeningen vil gerne være en forening, som favner og tilgodeser medlemmernes ønsker og forventninger. Har du gode idéer eller tiltag, som foreningen kan arbejde videre med så skriv til formand@limfjorden.com
Har du lyst til at påvirke Kunstforeningens arbejde mere direkte, vil vi opfordre dig til at stille op som kandidat til bestyrelsen ved generalforsamlingen 2025. Henvend dig til formanden for at få information om, hvad det indebærer at være bestyrelsesmedlem. Vi modtager også MEGET gerne forslag til kandidater. Som bestyrelsesmedlem kan man i høj grad være med til at præge Kunstforeningens virke. Vi glæder os til at høre fra dig.
Skulle du have lyst til at hjælpe til ved vores udstillinger som frivillig, skal du skrive til: formand@limfjorden.com
Kontingentbetaling for 2025 bliver udsendt i en separat mail.
Skaffer du et nyt medlem til foreningen, får du udleveret en god flaske vin som tak for hjælpen. Se vedhæftede brev.
Husk at give besked, hvis du får eller har fået ny e-mail, så du fortsat kan modtage information fra Kunstforeningen og information om udstillinger i området. Send en mail herom til erlingroseth@gmail.com
Husk at give besked, hvis du får eller har fået ny e-mail, så du fortsat kan modtage information fra Kunstforeningen og information om udstillinger i området. Send en mail herom til erlingroseth@gmail.com
Vi glæder os til at se dig i 2025.
Venlig hilsen
På vegne af bestyrelsen
Susanne Flodgaard
Formand