Årsbrev 2024

Her kan du downloade Årsbrevet for 2024: Årsbrev_Januar_2024

Kunstforeningen Limfjorden. Årsbrev Januar 2024

Kære medlem af Kunstforeningen Limfjorden       

Rigtig godt nytår.
Vi håber, du er kommet godt igennem 2023 og er parat til at tage hul på spændende kunstoplevelser i 2024. Her får du datoer for kommende aktiviteter i 2024, så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen.Du kan også finde Årsbrevet på vores hjemmeside: https://limfjorden.com/.

Nytårs-udstilling hos Anna Bjerre. Fernisering søndag d. 21. januar kl. 14.00.
Udstillere på nytårsudstillingen 2024 er skulptør Vivi Linnemann samt billedkunstnerne Michael Ruby og Inge Lis Jørgensen, som alle var censorer på Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling 2023. Vi glæder os til at vise deres værker frem. Der vil som altid være kaffe på kanden og lidt sødt til ganen. Alle er velkomne. Udstillingen finder sted hos Galleri Bjerre Keramik v. Anna Bjerre, Lemvigvej 13, 7600 Struer.
Hvis du var medlem af kunstforeningen i 2022 og endnu ikke har fået udleveret årstryk 2023, kan du få det udleveret denne dag. Se årstrykket på vores hjemmeside: https://limfjorden.com/.

Generalforsamlingen tirsdag d. 12. marts kl. 19.00. Sted: Struer Fri Fagskole, Vesterled 7, 7600 Struer
Vi starter kl. 18 med fællesspisning for dem, der har lyst til dette. Tilmelding hertil er nødvendig. Mere info om dette senere. Derefter afholdes den ordinære generalforsamling kl.19.00 – 21.30. Dagsorden udsendes senere. I løbet af aftenen bliver der trukket lod om de indkøbte kunstværker. Se indkøbene på hjemmesiden.

Påskeudstillingen – inviterede kunstnere.
Fernisering Palmesøndag 24. marts kl. 13-16. Sted: Lemvig Gymnasium, Romvej 30, 7620 Lemvig

Udstillingen er derudover åben 28. – 31. marts + 1. april, hver dag kl. 11.00-16.00.

Den Censurerede Efterårsudstilling:
Fernisering: lørdag d. 5. oktober kl. 13.00. Sted: Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter i Struer.
Udstillingsperiode: 5. oktober – 3. november, hver dag kl. 11.00 -16.00, mandag lukket.

Udflugt 2024:
Vi forventer at planlægge en udflugt. Du vil høre nærmere.

Har du ideer eller tiltag, du synes, vi skal tage op i bestyrelsen, så skriv til formand@limfjorden.com. Har du lyst til at hjælpe til ved vores udstillinger som frivillig, er du velkommen til at skrive til lis.moeller.jensen@gmail.com.

Kontingentbetaling bliver udsendt i et separat brev pr. mail.

Skaffer du et nyt medlem til foreningen, får du udleveret en god flaske vin som tak for hjælpen. Se vedhæftede brev. eller gå ind under “Information til medlemmer” på hjemmesiden.

Husk at melde til kassereren, hvis du får ny e-mail. Så du fortsat kan modtage information fra Kunstforeningen og om udstillinger i området. Skriv til kasserer@limfjorden.com

Find også disse oplysninger på: https://limfjorden.com/

Vi glæder os til at se dig i 2024.

Venlig hilsen
På vegne af hele bestyrelsen

Susanne Flodgaard
Formand